Kunne du godt tænke dig at komme i gang med at lave fede custom designs på dine discs? Så følg med her! Der findes et hav af forskellige metoder, men den nemmeste at starte med, som vi vil vise dig her, er barberskumsmetoden.

Den er super nem at komme i gang med, for du skal kun bruge 4 ting!
  1. En disc (DUH!)
  2. Disc dye
  3. Barberskum
  4. Noget at kunne have det hele i

 


Discs kan du købe hos os her og dye har vi sørme også! Man kan ikke dye på base-plast, så lad være med at prøve med en billig disc, for resultatet bliver ikke godt!

Så er det ellers bare at komme i gang!

Du tager først noget at have hele skidtet i, nogle bruger et tærtefad, andre bruger en gammel ultimate disc. Mulighederne er mange, sørg bare for ikke at tage noget, der ikke er alt for bredt i bunden. Det bliver noget værre rod og spild af barberskum (jeg taler af bitter erfaring).

Så fylder du hele bunden med barberskum, putter lidt farve i, laver det mønster du gerne vil have og bum, så smider du din disc ovenpå. Tryk den blidt ned og lad den sidde i 12 timer.

Så tager du den op efter de 12 timer og skyller den godt igennem, og voila!

Her på videoen kan du se hvordan man kommer igang med barberskumsmetoden:

Nyhedsbrev

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og du vil få besked om vores skarpe tilbud og nyhedslanceringer, som den første.