Sushi GO er et let kortspil for alle, hvor der er fart over feltet; for 2-5 spillere.
Forestil dig at du er på running sushi, og at du skal skynde dig for at få fat i noget mad. Du prøver at sammensætte den bedste menu, ud fra alt det mad som flyver om ørerne på dig. Du får point ud fra vidt forskellige parametre og kan sammensætte menuen på unikke måder. Hvis du dypper din yndlings-nigiri i wasabi tredobler du dens pointværdi. Eller går du efter at få helt sæt sashimi – hvis ikke du får tre sashimi-kort, får du slet ikke point for nogen af dem.
Hvert kort har en sød og flot illustration, som gør spillet unikt og karakterfuldt. Spillet er derimod også billigere end en rigtig sushi menu - det bliver ikke bedre!